Øl til mad: Confiteret æggeblomme, blåskimmel og kålskud

Få her en nem og smagfuld opskrift på confiteret æggeblomme, blåskimmel og kålskud

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 4 æg
  • 200 g blød blåskimmelost, fx gorgonzola
  • 150 g cremefraiche 38 %
  • Lidt piskefløde
  • Salt og peber
  • 1 citron, revet skal af
  • 1 spsk honning
  • Grønkålskud, eller grønkål plukket i små stykker
  • Brøndkarse
  • Frisk timian

Sådan gør du:

Kom de hele æg i en sousvide i 1 time ved 63 grader*.

Rør blåskimmelost og cremefraiche sammen. Rør lidt fløde i for at få en lidt mere cremet konsistens. Smag til med salt, peber, citronskal og honning. Fordel cremen i 4 skåle. Slå forsigtigt æggene ud, og skil hviden fra. Læg æggeblommerne oven på cremen. Top med grønkålsskud, brøndkarse og frisk timian, og server.

*Har du ikke en sousvide, kan du komme æggene i en gryde med et stegetermometer og holde temperaturen konstant på 63 grader i 1 time. Det er dog svært at styre temperaturen lige så godt som i en sousvide. Alternativt kan æggeblommerne serveres rå.