Øl til mad: Kalvelabskovs

En ret der kræver en god øl: Få her opskriften på kalvelabskovs

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 800 g kalvetykkam eller lignende, skåret i grove tern
  • 2 løg, skåret i strimler
  • 8 laurbærblade
  • 1 tsk peberkorn
  • 1.2 kg kartofler, skåret i tern
  • 100 g smør
  • Salt
  • Evt. hvidvinseddike

Ved servering:

  • Friske urter, fx purløg, rød melde og tallerkensmækker
  • Rugbrød
  • Syltede rødbeder, ved servering

Sådan gør du:

Kom kalvestykkerne i en gryde, og dæk dem med vand, ca. 1-1 ½ l. Bring det forsigtigt i kog, og skum toppen for urenheder. Kom løg, laurbær og peberkorn ved, og lad det simre i ca. 1 ½ time under låg. Kom derefter kartoflerne ved, og lad det simre videre, til de er kogt ud, det tager ca. 45 min. Tilsæt evt. lidt ekstra vand. Vend smørret i, når kartoflerne er kogt ud, og smag til med salt og evt. lidt eddike.

Ved servering: Server labskovsen med friske urter på toppen og rugbrød og syltede rødbeder til.