Øl til mad: Ristede brødhapser med syltede løg og ost

Lækkert tilbehør til øllen. Ristede brødhapser med syltede løg og ost.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 4 skiver rugbrød
  • 25 g smør
  • 1 spsk flagesalt

Syltede løg

  • 3 rødløg, skåret i både
  • 1 dl eddike
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 3 laurbærblade
  • 10 peberkorn
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 1 rødbede, skåret i skiver*

  • 100 g god fast ost, meget gerne Kry fra Arla Unika
  • Rød skovsyre

Sådan gør du:

Dagen før

Syltede løg: Kom løgene i et sylteglas. Bring eddike, vand, sukker, laurbær, peberkorn, fennikelfrø og rødbede i kog i en gryde, og kog, til sukkeret er opløst. Overhæld løgene med den kogende lage inkl. krydderier, og lad det trække til dagen efter.
 

På dagen

Skær rugbrødet i mindre stykker, og steg dem sprøde i smør på en pande. Læg dem på fedtsugende papir, og drys med flagesalt. Riv osten over det sprøde brød, top med syltede løg og skovsyre, og server.
 

*Rødbeden er blot for at give en mere rød farve, så den kan undlades.