Øl til mad: Svinekæber i porter, blommer og kejserhatte

Få her opskriften på utrolig møre svinekæber med lækkert tilbehør, og hvor Jacobsen Porter spiller en vigtig rolle.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 14 svinekæber
  • 2 spsk hvedemel
  • Olie, til stegning
  • 2 løg, skåret i fine tern
  • 2 fed hvidløg, skåret i fine tern
  • 300 g små kejserhatte, rengjorte
  • 10 kviste timian
  • 1 spsk sennep
  • 7.5 dl Porter fra Jacobsen
  • 5 dl kalvefond
  • 4 blommer, skåret i kvarte
  • 150 g syltede perleløg
  • 35 g smør

Ved servering:

  • Kartoffelmos
  • Frisk timian

Sådan gør du:

Vend svinekæberne i mel, og brun dem godt af i olie. Kom løg, hvidløg og hele kejserhatte ved. Tilsæt timian, sennep, porter og kalvefond. Lad det simre i 1 ½ time, til kæberne er møre. Tag forsigtigt kæberne op, og tilsæt blommer og perleløg. Lad det simre i 10 min., og rør så forsigtigt smørret i. Kom kæberne tilbage i sovsen, og smag til med salt og peber. Server retten med en god kartoffelmos og frisk timian på toppen.