To mænd der spiser mad og drikker øl til: Brombær

Denne gang er temaet brombær. Nicolai Tram guider til en velsmagende mørbrad med det særlige makkerpar timian og brombær. Frisk timian og brombær skaber nemlig en forbløffende god smagsoplevelse. Svinekød er noget af det nemmeste at sætte øl til, og Bjarke Bundgaard finder til lejligheden en humlefrisk Jacobsen Pale Ale. Se videoen og få tip til, hvordan du tilbereder mørbrad med brombær.

Opskrift på velsmagende mørbrad 

Ingredienser

1 svinemørbrad
1 lille bdt timian
100 g brombær
1 dl kirsebæreddike
Smør og olivenolie 

Sådan gør du

Puds mørbraden for sener og skær den ud i tykke bøffer. Steg herefter mørbraden gylden sammen med timian. Til sidst tilsættes smør, og kødet glaseres heri. Når kødet er stegt færdigt, fjernes timian, og kødet skal herefter hvile et par minutter. Tilsæt brombær og kirsebæreddike, og lad det reducere, indtil det tykner og bliver sødt. Anret kødet på en tallerken med brombærrene samt saucen fra panden.

 

Præsenteres i samarbejde med Foodtv.