To mænd der spiser mad og drikker øl til: Muslinger

Nicolai Tram guider i dette afsnit til, hvor du - midt i Københavns havn - kan finde fantastisk velsmagende muslinger. Imens henter Bjarke Bundgaard inspiration i Belgien, der har rige traditioner for både muslinger og øl, og matcher menuen med Jacobsen Weissbier. Se videoen og få styr på muslingerne.

Opskrift på muslinger

Ingredienser

2 kg blå/linemuslinger
2 dl Jacobsen Weissbier
1 hvidløg
1 skalotteløg
1 bdt persille
1 citron
1 stor klat smør 

Sådan gør du

Rens muslingerne i vand og kassér åbne eller knækkede muslinger. Flæk hvidløget og hak løg samt persille. Varm en gryde godt op, tilsæt lidt olivenolie og kom herefter hvidløg og muslinger i. Tilsæt omgående øl og læg låg på. Når muslingerne er åbnet, tilsættes løg, persille, citron og smør. Læg nu låg på og giv et hurtigt opkog. Anret muslingerne i en skål og hæld saucen ud over.

 

Præsenteres i samarbejde med Foodtv.