To mænd der spiser mad og drikker øl til: Fisk med strandurter

Ølguru Bjarke Bundgaard og kok Nicolai Tram samler urter på stranden til et lækkert fiskemåltid, hvor de både har øl til og i maden. Se med her.

 

Opskrift på fiskepakke

Skal du have mad med på tur? Følg Nicolai Trams nemme opskrift på fiskepakker - perfekt til dig, der skal have fisk på farten ... eller hjemme i ovnen.

Forberedelsestid: 10 min. Tilberedelsestid: 6 min.
Antal personer: 1 

Ingredienser

125 g fisk (torsk, laks, rødspætte, osv.)
100 g grøntsager (løg, gulerødder, fennikel, asparges)
15 g smør
Hvidvin eller Jacobsen Saaz Blonde

Sådan gør du

Start med at forberede pakken. Bred et stykke stanniol ud på bordet, læg bagepapir ovenpå stanniolen. Læg grøntsager oven på bagepapiret. Sørg for, at grøntsagerne har nogenlunde samme tilberedningstid. Læg en klat smør ovenpå grøntsagerne, og fisken oven på smørret. Krydr med salt. Pak fisken ind i stanniol. Når pakken næsten er lukket, hældes hvidvinen ind og forsegl nu pakken så den slutter tæt. Når du skal lave fiskepakke, lægges den over en varmekilde - bål, grill, pande eller i ovn. Når pakken er puffet op, er den færdig.

Præsenteres i samarbejde med Foodtv.