Jacobsen Original Dark Lager

Jacobsen Original Dark Lager er brygget efter den ældste opskrift, vi har kunnet finde i Carlsbergs arkiver: J.C. Jacobsens originale recept fra 1854.

En både karakterfuld og uhøjtidelig patriark

Original Dark Lager er en fyldig, nøddebrun lagerøl. Den har tydelige brød-, malt- og karamelaromaer med strejf af lakrids og nødder, som giver en mild og afrundet smag. Samtidig har den en karakterfuld humleafslutning i form af den lange og bløde efterbitterhed.

Smagsoplevelse

Rund maltsødme med lang, blød efterbitterhed. Karamelliserede noter med strejf af malt, lakrids, pærer og nødder.

  • Alcohol
    5,8%
  • IBU
    22
  • Plato
    14,5%
  • Øltype
    Nøddebrun, fyldig lagerøl.
  • Malt
    Münchenermalt og karamelmalt.
  • Humle
    Hersbrücker.

Inspiration til Snacks og gastronomi

Jacobsen Original Dark Lager er en af de øl, der begår sig rigtig godt i flere forskellige køkkener.

Original Dark Lagers afrundede bitterhed egner sig fortrinligt til det traditionelle danske køkken.

Prøv også patriarkens klassiker til en utraditionel snack som beef jerky eller lad den spille op mod japanske eller koreanske retter, hvor umami er fremtrædende.

En lagerøl som Jacobsen Original Dark Lager er i øvrigt også et mesterligt valg til sydamerikanske retter, hvor chili, salsa og koriander dominerer  med sin maltsødme og langstrakte efterbitterhed afrunder øllen de stærke krydderier.

  • okse
  • krydret
  • fugl
  • fisk
  • simre
  • salat
  • ost
  • dessert

Bag om Original Dark Lager

Brygningen af Original Dark Lager

For at genskabe den originale smag fra J.C. Jacobsens tid, har vi tilsat salte og mineraler i vandet på baggrund af analyser fra midten af 1800-tallet.

Velmodnet lagerøl

Vand er en vigtig ingrediens i øl, men Jacobsen Original Dark Lagers vigtigste råvare er trods alt en god robust münchnermalt, der bygger øllets fyldige farve og karakter. Malten er også kilde til øllets let kornede karamelaroma, der nemt kan give associationer til kaffe og soyasauce.

Jacobsen Original Dark Lager er gæret og efterfølgende modnet ved lav temperatur, hvilket giver en mild og afrundet smag.