Jacobsen Saaz Blonde

Jacobsen Saaz Blonde er brygget med forbillede i de gyldne, frugtige øl, som belgierne betegner bière blonde. Vi har sat vores eget præg med tilsætning af kvan og aromahumlen Saaz.

Frugtig og sødmefuld balance


Trods humlen er bitterheden lav, og sødmen virker derfor højere, hvilket gør øllet særdeles indbydende for både garvede ølnydere og dem som normalt ikke drikker så meget øl.
Saaz Blonde fremstår klart gyldent og udvikler et prægtigt tæt og hvidt skum. Malt- og kornaromaer ledsages af frugtige noter af fuldmodne meloner og tørrede abrikoser. Dertil følger krydrede strejf af både enebær og fyrrenåle.

Smagsoplevelse


Elegant sødme med en balanceret, blød efterbitterhed. Rig på frugtige og krydrede noter af melon, abrikos, kvan og fyrretræ.

  • Alcohol
    7,1%
  • IBU
    12
  • Plato
    14,0%
  • Øltype
    Gylden ale af belgisk type.
  • Malt
    Pilsnermalt, karamelmalt, hvedemalt og glukosesirup.
  • Humle
    Saaz og kvanekstrakt.

Inspiration til Snacks og gastronomi

Jacobsen Saaz Blonde er en fremragende øl som aperitif eller til forretten.

Jacobsen Saaz Blonde er let og mild, og derfor altid god at begynde med. Uanset om det er til forrettens fisk og skaldyr eller til kylling og krydderurter - eller til en hyggelig stund før maden.

En god tommelfingerregel er, at lyse øltyper ofte går godt i spænd med middagsbordets fiskeretter.

Jacobsen Saaz Blonde er med sin frugtige sødme fortræffelig til laks, ligesom den matcher et varieret ostebord med for eksempel comté.

  • okse
  • krydret
  • fugl
  • fisk
  • simre
  • salat
  • ost
  • dessert

Bag om Saaz Blonde

Brygningen af Jacobsen Saaz Blonde

Den belgiske øltype, bière blonde, er overgæret og typisk med en frugtig sødme. Vi har givet den et skud tjekkisk humle og skabt en balanceret sødmefuld ale.

Belgisk gær, tjekkisk humle og nordisk kvan

Jacobsen Saaz Blonde er brygget på pilsnermalt, lys karamelmalt, lidt brygsukker og en smule humle. Næsten som en normal pilsner. Men Saaz Blonde er naturligvis ikke en pilsner.

For det første tilsættes øllet et ekstrakt af den gamle nordiske kulturplante kvan, og for det andet gæres øllet med en belgisk overgær, der bidrager med en rig aromatisk frugtighed.