Jacobsen Vienna Lager

Jacobsen Vienna Lager er en "nyklassiker" med en smuk, gylden farve og blød dybde.

Gylden "nyklassiker" med let sødme


Jacobsen Vienna Lager er en "nyklassiker", der er brygget med gavmilde mængder af wienermalt og rigeligt humlet med aromahumlesorter. Øllet er nyklassisk, fordi vi bruger nyere tyske aromahumlesorter på en bund af klassisk wienermalt. Det særlige ved wienermalten er, at den skaber en blød dybde i fylden og en let sødme i smagen. Endvidere bidrager den med en smuk gylden farve.

Smagsoplevelse


Malten bidrager med en småkageagtig karakter suppleret med en let aroma af frugt og blomster fra humlerne. Øllets sødme balanceres perfekt af en god bitterhed i eftersmagen. Gæren bidrager med noter af frisk svovl, som en nystrøget tændstik og elementer af hav, der kan minde om en brusende brænding. Det er en wienerøl, der tager "classic"-typen under kærlig behandling.

  • Alcohol
    5,5%
  • IBU
    27
  • Plato
    13
  • Øltype
    Gylden wienerøl - classic
  • Malt
    Wienermalt, münchenermalt og karamelmalt
  • Humle
    Perle (DE), Hallertau Blanc (DE), Huell Melon (DE)

Inspiration til Snacks og gastronomi

Jacobsen Vienna Lager går godt til det meste, men den er især god til salat eller stegt, krydret mad

Jacobsen Vienna Lager er en ægte "all-rounder". Den er naturligvis oplagt til frokostbordet, både til klassisk dansk sild og snaps, men også til bistro-klassikere som Salade de Chevre Chaud og Salade Nicoise.

Øllen er også egnet til krydret, stegt mad, hvor der er karamelliseret stegeskorpe, såsom lam eller skinke.

  • okse
  • krydret
  • fugl
  • fisk
  • simre
  • salat
  • ost
  • dessert

Bag om Vienna Lager

Brygningen af Jacobsen Vienna Lager

Jacobsen Vienna Lager er brygget med Perle, Hallertau Blanc og Huell Melon. Derudover har den en klassisk maltbund som kommer fra wienermalt, münchenermalt og karamelmalt.

Strandvejsgær, blomster og wienermalt

Det er en øl med friske noter af hav, da vi har gæret med Strandvejsgæren, som er Tuborgs oprindelige gær fra Strandvejen i Hellerup. Den bidrog med Tuborgs karakteristiske aromaprofil, men blev taget ud af brug for 20-25 år siden. Efter to årtier i dvale har vi "genoplivet" denne særlige gær. Hallertau Blanc-humlen bidrager med blomster, mens Huell Melon giver en let frugtighed af melon og røde bær.