Jacobsen Vinterbryg 2017

Med vinterens komme ser en ny tradition dagens lys: Jacobsens vinterbryg, der hvert år byder på en ny type øl. Vi lægger ud med Jacobsen Vinterbryg 2017.  

Forfriskende vinterøl i perfekt balance

Jacobsen Vinterbryg 2017 er en flot rødgylden ale, der er gavmildt tørhumlet med amerikansk humle. Aromaen er rig på malt og karakteriseret ved en frugtig profil samt citrusnoter fra de amerikanske humlesorter Amarillo og Mosaic.

Med sine forfriskende egenskaber er Jacobsen Vinterbryg 2017 en fremragende tilføjelse til årstidens indendørshygge.

Smagsoplevelse 


Øllet byder på en karamelliseret maltsødme, der følges af et kraftigt – men behageligt balanceret – bittert efterspil. Det giver en øl i perfekt balance.

  • Alcohol
    6%
  • IBU
    32
  • Plato
    16%
  • Øltype
    Rødgylden ale - amber ale.
  • Malt
    Pale ale malt, krystalmalt, Cara Red og rugmalt.
  • Humle
    Amarillo (US), Mosaic (US) og Styrian Goldings (SL), dertil havre og risskaller.

Inspiration til Snacks og gastronomi

Vinterbryg 2017 går bl.a. godt til burgere og krydrede simreretter.

Sædvanligvis finder vi de meget maltsøde og krydrede øl frem til vinteren og julen. Jacobsen Vinterbryg 2017 er et velhumlet alternativ hertil, og med sin robuste maltkarakter og forfriskende efterbitterhed er øllen oplagt til stærkt krydrede gryderetter, lette stege eller simremad.

Og så går Vinterbryg 2017 naturligvis også rigtig godt til det klassiske danske julefrokostbord.

Vinteren behøver dog ikke kun byde på julemad. Inviterer du gæster til steaksandwich eller burgere, vil øllens forfriskende egenskaber matche menuens kød til topkarakter. 

Øllen passer desuden fortræffeligt til årstidens fyldige supper.

  • okse
  • krydret
  • fugl
  • fisk
  • simre
  • salat
  • ost
  • dessert

Bag om Vinterbryg 2017

Brygningen af Jacobsen Vinterbryg 2017

Jacobsen Vinterbryg 2017 er brygget på de bedste råvarer fra året, der gik. Øllet er gavmildt tørhumlet med amerikansk humle.

Tørhumling bidrager med mere smag og aroma

Tørhumling er en teknik, der sørger for at endnu mere aroma bliver overført til det færdige bryg. Det betyder både mere smag og aroma, og tørhumlingen af Jacobsen Vinterbryg 2017 er med til at opbygge den fortræffelige humlekarakter.

Andre tørhumlede Jacobsen-varianter er India Pale Ale og Pale Ale.