Jacobsen Yakima IPA

Husbryggeriets bud på en west coast IPA med en solid ”hop forward” humleprofil, der både stimulerer næse og smagssans.

Humlen er forrest i smagsbilledet

”Hop forward” betyder, at balancen mellem det søde fra malten og det bitre fra humlen er skubbet til fordel for et solidt skud humle, der både pirrer mund og næse.
Jacobsen Yakima IPA er brygget med hele fire forskellige humletyper, som giver et godt, snerpende bid af humle med en god lang efterbitterhed – samtidig med en eksotisk, frisk og let syrlig duft af tropiske frugter.

Smagsoplevelse

Smagen er frisk og fyldig, og med et godt, snerpende bid af humle med en god lang efterbitterhed. Duften er frisk, let syrlig og eksotisk som tropiske frugter med letgenkendelige noter af søde meloner, grapefrugt og papaya på en solid bund af maltaroma. 

  • Alcohol
    6,5%
  • IBU
    45
  • Plato
    15
  • Øltype
    Lys ale – west coast IPA
  • Malt
    Pale ale malt, hvedemalt, carapils malt og münchenermalt.
  • Humle
    Citra (US), Mosaic (US), Ekuanot (US) og Simcoe (US).

Inspiration til Snacks og gastronomi

Engelsk pub-mad, burgere eller barbecue – Jacobsen Yakima IPA er et oplagt match.

Jacobsen Yakima IPA er med sin dominerende velhumlede profil og langstrakte efterbitterhed det oplagte valg til fede, velsmagende fiskeretter – både smørstegte og friterede.

Står menuen på engelsk pub-mad, burgere eller barbecue, tager de fire amerikanske humletyper Citra, Mosaic, Ekuanot og Simcoe solidt hånd om maden og leverer en oplevelse ud over det sædvanlige.

Jacobsen Yakima IPA er også et alternativt, men dog fortrinligt, indslag på et dansk frokostbord.

  • okse
  • krydret
  • fugl
  • fisk
  • simre
  • salat
  • ost
  • dessert

Bag om Yakima IPA

Brygningen af Jacobsen Yakima IPA

Fire humletyper fra Yakima Valley på den amerikanske vestkyst – brygget på Valby Bakke. Jacobsen Yakima IPA domineres af hele fire forskellige humletyper, nemlig Citra, Mosaic, Ekuanot og Simcoe, der alle er velkendte i dalen.

Tilsammen skaber de fire humletyper den aromatiske og snerpende bitterhed - og forfriskende fylde, ej at forglemme - som kendetegner Jacobsen Yakima IPA.

 

Yakima Valley vest for Valby Bakke

Yakima Valley er USA’s største humledyrkningsområde og verdenskendt for sin meget aromatiske humle. Den første humle blev plantet i 1872.

Europæere bosatte sig i den smukke dal allerede i 1847 - tilfældigvis samme år som J.C. Jacobsen grundlagde Carlsberg hjemme i Danmark.