Opskrift: Brunede kartofler med ahornsirup og muskatnød

Prøv dette geniale hack næste gang, du skal lave brunede kartofler, så slipper du for at stå og jonglere med kolde kartofler og brandvarm karamel, som bare ikke vil makke ret. Erstat det raffinerede sukker med ahornsirup, det giver både en god smag til dine brunede kartofler og gør din tid i køkkenet mere afslappet.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 500 g kartofler
  • 2 dl ahornsirup
  • 0,5 dl soja
  • 20 g smør
  • 0,5 muskatnød

Sådan gør du:

Kog kartoflerne møre i saltet vand, hæld vandet fra og overhæld dem med koldt vand. Pil skrællen af kartoflerne og sæt dem til side.

Hæld ahornsirup og soja i en pande og lad det koge ind i ca. fem minutter, eller indtil det begynder at karamellisere og bliver mørkere. Tilsæt smørret og lad det koge sammen med karamellen.

Tilsæt kartoflerne og riv muskatnødden over, sving kartofler i karamellen og lad dem glasere indtil de bliver mørke og brune.