Opskrift: Forårssalat med lækker rygeostsalat serveret med en frisk Jacobsen Saaz Blonde

Noget af det bedste ved foråret er, når spæde grøntsager begynder at dukke op af jorden. Nyd dem i en frisk forårssalat med rygeost og server en frisk øl til.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 5 gulerødder m. top
  • 1 bdt. radiser
  • 1 salathoved, fx krølsalat
  • 2 spsk. hvide sesamfrø
  • 100 g rygeost
  • 100 g creme fraiche 38%
  • 2 spsk. olivenolie

Sådan gør du:

Vask og skræl gulerødderne, lad toppen sidde på. Kog dem i saltet vand men lad toppen hænge ud over siden på gryden, således at det kun er selve gulerødderne som får varme. Imens vaskes og flækkes radiserne. Behold endelig toppen på radiserne også, de smager rigtig godt. På en tør pande ristes sesamfrøene ved mellemvarme, ryst panden let flere gange undervejs.

Når sesamfrøene virker gyldne og sprøde tages de omgående af panden. Vask og bræk salathovedet i lidt grove stykker. Vend rygeosten sammen med creme fraiche og smag til med salt. Hvis dressingen virker for fast kan den spædes med en anelse koldt vand. Anret salaten, grøntsagerne og lidt af dressingen i en skål og drys sesamfrøene over, server lidt ekstra dressing i en skål ved siden af.