Grillet laks med weissbier braiseret fennikel, urtesalat og smørsauce med purløg

Grillet laks i parløb med masser af lakridsaromaer: fennikel, estragon, kørvel, Pernod og fennikelfrø, omsvøbt af en smørfed, men syrlig sauce lavet på Weissbier og hvidvin, så har man en ret hvor enkelheden og de 2 råvarer komplimenterer hinanden perfekt.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 4 stykker laks uden skind på ca. 150-160 gram
  • 100 gram smør
  • 2 fennikel uden top
  • 2 dl weissbier
  • 1 tsk. fennikel frø
  • 2 spsk. Pernod
  • 0,5 lime (saften)
  • Kørvel
  • Persille
  • Purløg
  • Ærtespirer
  • 1 dl hvidvinseddike
  • 1 dl hvidvin
  • 1 finthakket skalotteløg
  • 1 dl Weissbier
  • 1 bundt fintskåret purløg
  • 250 gram usaltet smør i tern

Sådan gør du:

Tag 2 stykker sølvpapir på 20x30 cm og læg dem modsat hinanden, så det danner et kryds. Placér en fennikel i midten og fold sølvpapiret rundt om, så der stadig er et hul i midten. Gør det samme med den anden fennikel. Kom 1 dl weissbier, 1 spsk. Pernod, lidt fennikelfrø og limesaft i hver fennikel og luk sammen med sølvpapiret. Bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 45-60 minutter. Tag pakkerne ud og afkøl til næste dag, hvor hver fennikel skæres ud i 4 både og lunes i en gryde, i det saft der er tilbage.
Kom hvidvinseddike, hvidvin, weissbier og skalotteløg i en gryde og kog det til det næsten er væk. Pisk smør i og smag til med salt og peber og kom dernæst purløg i.

Steg laksen i ca. 1 minut i olie på en pande. Kom smørret på og steg yderligere 4-5 minutter mens smørret hele tiden bruses op over laksen.
Bland urtesalaten.