Julen varer længe - heldigvis!

Julen er en skøn højtid, hvor maden fylder mere end ved alle andre højtider. Er du i tvivl om, hvor du skal starte, og hvilken opskrift, der er den helt rigtige?

Vi vil gerne hjælpe dig lidt på vej ind i den travle julemåned - det behøver nemlig slet ikke være svært at lave tingene fra bunden. Og maden smager jo trods alt en smule bedre, hvis du selv har lavet den.

Ølgravad laks
For at give den bedste smag til laksen, skal du i gang med den ølgravad laks et par dage før gæsterne kommer. Laksen skal nemlig ligge i marinaden i 48 timer inden den kan serveres med brød og dijonsennep.

Kantonesisk and
Hvis and står på menuen, skal du ligesom med laksen, i gang et par dage før gildet skal stå. Du skal hænge den marinerede and op i dit køleskab, hvis du vil sikre dig en kantonesisk and med ultrasprødt skind.

Rødkål med øl
Suppler fx anden med en hjemmelavet rødkål med øl. Den kræver en lille indsats i køkkenet, men belønningen er stor, når det kommer til smagen. Den smager helt fantastisk!

Flæskesteg
En flæskesteg er ikke meget værd uden saftigt kød og ultrasprød svær. Derfor får du en let og overskuelig opskrift på en flæskesteg, som ikke kræver meget mere end en time at tilberede.

Den ultimative brune sovs
Uanset hvor sprød svær du får på din flæskesteg, eller hvor perfekt mør og saftig en and der kommer, så er det altid kvaliteten af den brune sovs, som afgør den endelige score for måltidet. Prøv den ultimative brune sovs med bl.a. champignoner og kirsebæreddike.

Brunede kartofler med ahornsirup og muskatnød
Er du træt af at knokle med kolde kartofler og brandvarm karamel, som bare ikke vil hænge sammen. Erstat det velkendte sukker med ahornsirup - det giver en fantastisk smag til dine brunede kartofler, og så er det meget lettere at håndtere.

Julesild som brændende kærlighed
Er du både vild med brændende kærlighed og julesild? Her får du den perfekte kombination, der indeholder det bedste fra begge verdener. Retten er hurtig at lave, og så ser den samtidig også smuk ud på julebordet.

Kålsalat med mormordressing og valnødder
Hvis du synes, at julemaden kan være en smule tung, så er det oplagt at supplere op med en frisk kålsalat med mormordressing og valnødder. Den er hurtig at lave, og så giver den et friskt pust til de andre retter.


Tro os, det er alt besværet værd. Nogle gange kan det godt betale sig at gøre sig lidt umage.

Øl skal der naturligvis også til, og også her er der vigtige valg at træffe. Vi anbefaler at sætte forskellige flasker på bordet, så der både er noget friskt til de lette retter som sild og laks, og noget med mere tyngde og sødme til fx anden, flæskestegen og den brune sovs.

Vi anbefaler:

Yakima IPA
Golden Naked Christmas Ale
Vinterbryg 2019 – Raw Cacao Ale
Viva Classic!

Se alle vores fantastiske opskrifter lige her: