Opskrift: Julesild som brændende kærlighed

Hvem kan ikke lide julesild? Og hvem kan ikke lide brændende kærlighed? Vi kombinerer de to til en himmelsk version, alt du mangler nu er et godt glas øl.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 1 rødløg
  • 2 dl rødvinseddike
  • 1 rødbede
  • 100 g bacon i tern
  • 1 bdt. purløg
  • 6 skiver rugbrød
  • smør
  • 1 glas marinerede sild
  • 0,5 dl creme fraiche 38%
  • 1 knivspids salt

Sådan gør du:

Skræl og skær rødløget i både. Giv løgene et opkog i letsaltet vand. Hæld vandet fra og læg løgene i en beholder. Hæld rødvinseddiken på og lad dem stå natten over.

Med en kniv, eller endnu bedre et mandolinjern, skæres rødbeden i så tynde skiver som muligt. Læg rødbedeskiverne i koldt vand og lad dem trække heri et par timer, indtil de er helt sprøde. Steg baconen gylden og sprød. Snit purløget i fine ringe.

Du er nu klar til at anrette dine julesild. På skiver af rugbrød smurt med smør lægges sildefileterne. Pynt silden med lidt syltet rødløg, purløg og rødbedeskiver, drys med salt og læg en skefuld creme fraiche ved.