Opskrift: Kartoffelsalat med brændt citron, løvstikke og gedeost

Her er et lidt friskere alternativ til den vanlige kartoffelsalat med mayonnaise. Salaten er god til alle slags grillet kød, fisk eller skaldyr.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 2 kg små kartofler
  • 2 citroner
  • ½ dl olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 100 g fast gedeost

Sådan gør du:

Vask kartoflerne grundigt men behold skrællen på. Kog dem i saltet vand indtil de føles møre når de prikkes med en spids kniv. Lad kartoflerne køle af imens citronerne forberedes. Sæt en pande (gerne en grillpande hvis du har) på højeste varme på dit komfur. Flæk citronerne og læg dem med skæresiden nedad på den tørre pande indtil de er mørke og karameliserede. Pluk og vask løvstikken. Knus kartoflerne let med en grydeske eller et piskeris og vend dem sammen med olivenolie, salt og saft fra de brændte citroner. Anret kartoflerne på et fad og smuldr gedeosten over. Læg til sidst citronerne ved sammen og pynt med løvstikkebladene.