OPSKRIFT: TARTELETTER MED REJER

De fås i alle afskygninger og bringer glæde på ethvert bord. Små knasende sprøde tarteletter med rejer er, og bliver den perfekte ledsager til en iskold øl.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

Tarteletskallerne

  • 1 plade butterdej

Tarteletfyld

  • 10 g smør
  • 2 spsk. hvedemel
  • 2,5 dl sødmælk
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 bdt. asparges
  • 200 g pillede rejer
  • 1 bdt. dild

SÅDAN GØR DU:

Start med at lave tarteletskallerne:

Rul butterdejen ud til dobbelt størrelse og læg det ud over en muffin bageform. Pres en identisk muffinform ovenpå således, at butterdejen ligger i pres i mellem de to forme. Fyld hullerne på den øverst muffinform med salt, ris eller andet tungt, så butterdejen ikke hæver, når den bliver bagt.

Forvarm en ovn til 160 grader og bag tarteletskallerne i 40 minutter. Løft herefter den øverst form af og tag skallerne ud. Læg dem tilbage i ovnen og bag dem gyldne i 20-25 minutter, hvorefter kanterne skæres til med en kniv. 

Tarteletfyld:

Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet. Lad det varme op og samle sig under omrøring. Tilsæt så mælken lidt ad gangen under konstant piskning. Lad opbagningen koge godt igennem og smag til med salt, peber, citronsaft og -skal. Skær aspargesene i mundrette stykker og vend dem sammen med rejerne i den varme sauce. Fyld hver tarteletskal med rejefyldet og pynt med et par kviste dild.