Jacobsen Nordic Jam er en økologisk witbier (belgisk-stil hvedeøl) tilsat svenske tyttebær, der bidrager med en smuk pink farve og sommerlig aroma og smag af tyttebær.
Jacobsen Nordic Jam er ikke blot iøjnefaldende med sin flotte lyserøde farve.
Den er også økologisk og brygget på svenske tyttebær, norsk framlandhvede og flere gode danske ingredienser, bl.a. maltbyg fra Højer. Den er skabt til al den gode mad, og er en habil tørstslukker.
Jacobsen Nordic Jam fremstår i farven med en smuk pink opal og med et tæt cremet skum, så alene farven er med til at vække sanserne. Den særlige witbier-gær og koriander giver Nordic Jam den karakteristiske duft af nelliker og koriander.
Endvidere opleves frugtaromaer og noter af appelsin, der afrundes af tyttebær. Smagen er frisk og perlende med kornelementer fra norsk framhvede og med en let bitterhed i afslutningen.
Jacobsen Nordic Jam er en fremragende øl som aperitif eller til forretten
Jacobsen Nordic Jam er den perfekte tørstslukker og en forfriskende aperitif. Servér den gerne i et glas på stilk som et perlende alternativ til traditionelle aperitiffer.
Denne forfriskende øl går fortræffeligt i spænd med sarte retter som lyse, magre fisk, skaldyr og dampede blåmuslinger samt lette salater.
Jacobsen Nordic Jam er et ægte skandinavisk samarbejde med ingredienser fra både Norge, Sverige og Danmark.
Jacobsen Nordic Jam er en limited edition, der kun brygges i forbindelse med Copenhagen Cooking & Food Festival i samarbejde med det norske bryggeri E.C. Dahls og det svenske bryggeri Nya Carnegie. Her har brygmestrene Wolfgang Lindell og Anders Wendler medbragt henholdsvis framlandhvede fra Norge og økologiske tyttebær fra Sverige.
Det danske islæt kommer fra økologisk vårbyg fra Højer, dyrket af Peter Mattesen – og så selvfølgelig fra Husbryggeriets egen brygmester Morten Ibsen, der har styret brygningen på Valby Bakke.