
Rund, mild og fyldig med en god indledende sødme
I mange europæiske lande er det en fast tradition at fejre foråret og alt det gode, det bringer med sig af varmere dage, grønne skove og lyse nætter. Du kender svenskernes dans om majstangen og vores egne påskefrokoster. I Bayern markeres foråret og afslutningen af den katolske faste med den knapt så katolske starkbierzeit. Her brygges og nydes en fyldig forårsbock, hvoraf de lyse typisk forhandles under navnet helles bock eller maibock. Det er i denne tradition, at vi har brygget vores Jacobsen Maj-Bock.
Smagsoplevelse
Jacobsen Maj-Bock fremstår klar og gylden i glasset med en elegant kridhvid skumkrone. Duften byder på stor maltkarakter med noter af nybagt brød suppleret af humlens sarte blomsternoter, der leder tankerne hen på sol og varme. Smagsmæssigt er øllen ren, fyldig og rund med en god indledende sødme, der balanceres at et bittert bid i afslutningen. Alt i alt en øl-oplevelse, der fremstår afrundet og særdeles læskende.
Brygningen af Maj Bock
Jacobsen Maj-Bock er den første lyse bock i vores sortiment og en sand kærlighedserklæring til den sydtyske forårsbock.
Alle humlene i denne øl stammer fra Sydtyskland - og selv gæren har sin oprindelse i Bayern. Bayersk pilsnermalt suppleret af en smule wiener, carahell- og carapilsmalt gør maltprofilen lidt dybere ved at øge restsødmen og fremmane diskrete noter af nybagt brød. Maj-Bock har en ren aromaprofil, der giver plads til sarte dufte fra de anvendte ædelhumlesorter, der bidrager med sarte blomsternoter og komplimenterer den maltede karakter. Tro mod stilarten er Jacobsen Maj-Bock undergæret og modnet optimalt, så øllet fremstår afrundet og særdeles læskende.
INFORMATION
ØLTYPE
Tysk Pilsner, Helles Bock
ALKOHOL
7 %
MALT
Pilsnermalt, Carahell malt, Carapils malt, Wienermalt
HUMLE
Tettnanger, Spalt Select, Hallertauer Mittelfrüh
FÅS PÅ
75 cl flaske
SMAGSOPLEVELSE
Sødme

Fyldighed

Bitterhed

Aroma

NÆRINGSINDHOLD PER 100 ML OG INGREDIENSER
Ingredienser
Vand, bygmalt og humle
Næringsindhold per 100 ml
Energi: 63 kcal
Energi: 263 KJ
Fedt: 0 g
Heraf mættede fedtsyrer: 0 g
Kulhydrat: 5.5 g
Heraf sukkerarter: 0.1 g
Protein: 0.6 g
Salt: 0,07 g