
Frugtig og sødmefuld balance
Trods humlen er bitterheden lav, og sødmen virker derfor højere, hvilket gør øllet særdeles indbydende for både garvede ølnydere og dem som normalt ikke drikker så meget øl.
Saaz Blonde fremstår klart gyldent og udvikler et prægtigt tæt og hvidt skum. Malt- og kornaromaer ledsages af frugtige noter af fuldmodne meloner og tørrede abrikoser. Dertil følger krydrede strejf af både enebær og fyrrenåle
Smagsoplevelse
Elegant sødme med en balanceret, blød efterbitterhed. Rig på frugtige og krydrede noter af melon, abrikos, kvan og fyrretræ.
Brygningen af Saaz Blonde
Den belgiske øltype, bière blonde, er overgæret og typisk med en frugtig sødme. Vi har givet den et skud tjekkisk humle og skabt en balanceret sødmefuld ale.
Belgisk gær, tjekkisk humle og nordisk kvan
Jacobsen Saaz Blonde er brygget på pilsnermalt, lys karamelmalt, lidt brygsukker og en smule humle. Næsten som en normal pilsner. Men Saaz Blonde er naturligvis ikke en pilsner.
For det første tilsættes øllet et ekstrakt af den gamle nordiske kulturplante kvan, og for det andet gæres øllet med en belgisk overgær, der bidrager med en rig aromatisk frugtighed.
OM SAAZ BLOND
ØLTYPE
Gylden Ale
ALKOHOL
7,1%
MALT
Pilsnermalt, karamelmalt, hvedemalt og glukosesirup.
HUMLE
Saaz og kvanekstrakt.
SMAGSOPLEVELSE
Sødme

Fyldighed

Bitterhed

Aroma

INFORMATION
Næringsinhold per 100 ml
Energi: 60 kcal / 250 KJ
Fedt: 0 g
Heraf mættede fedtsyrer: 0 g
Kulhydrat: 3,5 g
Heraf sukkerarter: 0 g
Protein: 0 g
Salt: 0,02 g
Ingredienser
Vand, bygmalt, glukosesirup, hvedemalt, kuldioxid, humle og kvanekstrakt
Allergener: Bygmalt, hvedemalt
FÅS PÅ
75 cl flaske