
En læskende øl med perlende lethed
Velvet Galaxy er en elegant, krystalklar og forfriskende øl. En ny og festlig oplevelse for øl-elskeren men især også til dem, der synes, at øl bliver for bittert eller altid vælger vin af ren og skær vane. Velvet Galaxy er brygget med champagne-gær, der giver et vinøst aromabillede og en blød sødme helt uden bitterhed. Øllen fungerer for sig selv som en lækker og sprudlende forfriskning på en varm sommerdag eller som velkomstdrink til havefesten, men kan naturligvis også tages med ind på bordet og nydes til middagen.
Smagsoplevelse
Jacobsen Velvet Galaxy står krystalklar, strågylden og skænker en perlende skumkrone. Aromaen er elegant med en let og indbydende smag af passionsfrugt, frisk citrus og modne ferskner. Mundfornemmelsen er fløjlsblød og løftes af en mousserende livlighed, mens smagen domineres af en afstemt sødme uden efterbitterhed. Faktisk vil du kunne genkende dufte og smage, som du kender fra mousserende vine.
Brygningen af Velvet Galaxy
Gavmild senhumling med Galaxy® og champagne-gær skaber en let og perlende oplevelse.
Jacobsen Velvet Galaxy er en opdateret og videreudviklet version af en opskrift helt tilbage fra 2010, der dengang gik under navnet Velvet Ale. En af de træk, der giver øllen karakter, er den store mængde af simple sukkere der kombineret med champagne-gær skaber en let og elegant aroma. Øllet senhumles med den eftertragtede australske Galaxy®-humle, der bidrager med rige noter af passionsfrugt, frisk citrus og moden fersken. Til sidst blankfiltreres øllen, så den fremstår gylden og krystalklar som et sprudlende glas mousserende vin.
INFORMATION
ØLTYPE
Mixgæret - Hvedeøl
ALKOHOL
6,9%
MALT
Hvedemalt, brygsukker, pilsnermalt
HUMLE
Galaxy®
FÅS PÅ
75 cl flaske
SMAGSOPLEVELSE
Sødme

Fyldighed

Bitterhed

Aroma

NÆRINGSINDHOLD PER 100 ML OG INGREDIENSER
Næringsinhold per 100 ml
Energi: 60 kcal / 251 KJ
Fedt: 0 g
Heraf mættede fedtsyrer: 0 g
Kulhydrat: 4,9 g
Heraf sukkerarter: 0,1 g
Protein: 0,5 g
Salt: 0,02 g
Ingredienser
Vand, hvedemalt, sukker, bygmalt og humle
Allergener: Bygmalt, hvedemalt